Høringssvar

Høringssvar om vilkår for midlertidigt begrænset netadgang for produktionsanlæg i transmissionsnettet

Green Power Denmark efterspørger, at Energinet udarbejder et reelt of varigt fleksibelt netprodukt, som afspejler aktørernes behov - her efterspørges først of fremmest varigt begrænset netadgang.

Siden 1.  januar 2023 har Energinets tarifmodel for producentbetaling været gældende. Den eksisterende tarifmodel for producentbetalinger omfatter alene ét netprodukt med fuld netadgang og indfødningsret.

Green Power Denmark efterspørger, at Energinet udarbejder et reelt of varigt fleksibelt netprodukt, som afspejler aktørernes behov - her efterspørges først of fremmest varigt begrænset netadgang.

Europa-Parlamentet har i de pågående forhandlinger om en reform af EU's elmarked netop vedtaget sit kompromisforslag. Heraf fremgår det af artikel 18 stk. 8, at TSOerne og DSOerne skal pålægges at udarbejde modeller for permanente begrænsede netadgange. Endnu udestår de endelige trilogforhandlinger, men allerede nu er der en tydelig hensigt fra parlamentet om, at der skal tænkes i innovative og permanente fleksible netprodukter.

Nyheder direkte i din indbakke?