Kronik

Vedvarende energi er konkurrencedygtig – også i modvind

Det kræver politisk handlekraft, hvis vi fortsat ønsker at have grønne virksomheder, der skaber vækst, velstand og arbejdspladser, fastslår Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, i kronik hos Børsen.

Kristian Jensen, adm. direktør

Arkivfoto: Jeppe Bøje Nielsen

Indlægget blev bragt i Børsen 2. januar.

Den grønne industri står i en paradoksal situation. Aldrig har udsigterne været lysere. Men aldrig har nutiden været mere grå.

Det år, vi lige har sagt farvel til, har været fyldt med historier om udfordringer for især vindindustrien: nedgang i indtjening, fyringer, kuldsejlede projekter, milliardstore nedskrivninger og statslige udbud af havvindmølleprojekter uden én eneste byder. Jeg har selv advaret mod udviklingen og er bekymret for danske arbejdspladser.

Desværre har der været en tendens til at blande alle problemer sammen og se selve den grønne energi som udfordret. Ja, nogle betvivler endda solceller og vindmøllers økonomiske konkurrenceevne og overlegenhed over for andre energikilder. Intet kunne være mere forkert.

Vedvarende energi fra sol og vind er den mest omkostningseffektive måde at lave strøm på. Tal fra Det Internationale Energiagentur taler sit tydelige sprog: Investeringer i grøn energi stiger, mens de falder for den fossile. Vedvarende energi udkonkurrerer gammeldags energi, hvis konkurrencen er lige og fair.

Men når lande for eksempel øger omkostningerne for havvind gennem dyre auktioner, hvor selskaber betaler milliardbeløb til statskasserne, så bliver det sværere at konkurrere med teknologier, der modsat modtager store støttemidler fra de samme statskasser som for eksempel atomkraft. Hvis de lande, som udbyder havvindarealer, vil være mere realistiske i deres økonomiske krav eller mindre støttende til andre teknologier, vil havvind være klart billigere.

Det handler altså ikke, om vedvarende energi også er en god forretning i fremtiden. Nej, det handler om, hvorvidt vi i Danmark og Europa vil være centrum for fremtidens forretning.

I Danmark arbejder ca. 73.000 mennesker i energibranchen. Det er ca. 2,5 pct. af lønmodtagerne, men de eksporterer for over 100 mia. kr. hvert eneste år. Vores grønne erhvervsstyrke er skabt på grund af et fremsynet samarbejde mellem erhvervsliv og politikere, der blandt andet har skabt gode vilkår for test og udvikling af vindmøller. Danmark leverer energiteknologi til hele verden, og grønne, danske virksomheder er nogle af de mest anerkendte og efterspurgte i verden – fra Chile til Sydkorea.

Men andre lande vil rigtig gerne have fat i fremtidens grønne arbejdspladser og teknologi. De nøjes ikke kun med venlighed og pæne ord.

Kina stopfodrer sin vindmølleindustri med så meget statsstøtte, at kineserne krabber sig ind på de europæiske markeder. Alt imens har USA kastet sig ind i den grønne kamp. Det betyder blandt andet, at virksomheder kan få dækket op til 40 procent af deres investeringer i skatterabat, hvis de opfører nye fabrikker i USA. Siden har også EU midlertidigt åbnet for statsstøtte, og det benytter flere medlemslande sig af.

Mens verden omkring os rykker, er de udgifter, som politikerne har bestemt, at udviklerne skal betale i Danmark, steget dramatisk. I 2019 var der politisk bestemte omkostninger for 52.000 kr. , hver gang en udvikler opførte en megawatt vindmøller på land. I 2024 vil det nogen steder koste udvikleren over 1,3 mio. kr. pr. megawatt.

Det påvirker selvfølgelig lysten til at investere i mere vedvarende energi i Danmark. Derfor skal der indføres et byrdestop, hvor hverken Folketinget eller kommunerne vælter endnu flere omkostninger over på dét, der skal gøre vores energi billigere og fremtid bæredygtig. Derudover skal vi gøre sagsbehandling og godkendelsesprocesser af grønne projekter mere enkle. På den måde kan vi hurtigere sikre grøn strøm og lavere energiregninger.

Samtidig bliver vi i Danmark nødt til at tage diskussionen om behovet for midlertidig statsstøtte. Jeg er stor fortaler for international handel, men vi må ikke være naive. Godt nok er isbjørnen ligeglad med, hvor vindmøllen er bygget, men det er metalarbejderen i Midtjylland ikke. Hvor meget vi end er modstander af statsstøtte, bliver vi nødt til at lave en national industripolitik, der sikrer rammer, som kan matche vores nabolande.

Derfor er jeg også glad for, at regeringen har lanceret en grøn investeringsordning, som vi har efterspurgt længe. Ordningen giver et tiltrængt rygstød til vores grønne industri og sikrer, at fremtidens investeringer ikke går udenom Danmark.

Mere vedvarende energi i Danmark betyder uafhængighed af brutale regimer, større selvbestemmelse, lavere energiregninger, flere arbejdspladser og mere eksport. Så godt nok er nutiden grå. Men fremtiden er grøn. Og vedvarende energi er stadig konkurrencedygtig – også i modvind. Det rokker de skvulp, vi ser i markedet, ikke ved.

Nyheder direkte i din indbakke?