Teknisk Tirsdag
Den 10. oktober afholdes Teknisk Tirsdag, som er et arrangement for ingeniørstuderende. Her sættes der fokus på, hvordan det er at arbejde som ingeniør i branchen.
Læser du stærkstrøm, elektrisk energiteknoligi eller lignende enten som diplom- eller civilingeniør? Og er du nysgerrig på fremtidens grønne teknologier og ønsker at udforske karrieremuligheder inden for bæredygtig energi? Så har vi en spændende mulighed til dig!
Green Power Denmark inviterer dig til Teknisk Tirsdag, hvor du kan få et indblik i elnettets opbygning, sol og vind, vedvarende energi, elkvalitet og hvordan det er at arbejde hos Green Power Denmark og i for branchen som helhed.
Kom tæt på de arbejdspladser, der former fremtidens elnet, stille spørgsmål til ingeniører og opdage, hvordan dit drømmejob kan se ud.
Og som prikken over i'et: Vi byder på pizza og forfriskninger, så du kan fortsætte samtalerne i uformelle rammer.
For at sikre din plads, bedes du tilmelde dig senest den 6. oktober. Har du spørgsmål kan du kontakte Peter Egestad på peg@greenpowerdenmark.dk
Vi glæder os til at se dig til Teknisk Tirsdag!
Information
Langebrogade 3H, 1411, København K, Mødecenter lokale 1-2-3