Net Zero Industry Act - en ny industripolitik
Green Power Denmarks medlemmer kan se frem til et webinar, hvor vi vil gennem gå Net Zero Industry Act, hvad aftalen indeholder, og hvad det kan betyde for vindindustrien.
I disse uger forhandler Europa-Parlamentet og Rådet om den endelige tekst i det, der kaldes ”Net Zero Industry Act”, som her og nu er EU’s første svar på en ny industripolitik og modsvar til bl.a USA's Inflation Reduction Act. Derudover har Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, gentagne gange nævnt den europæiske industrikrise, senest da hun for nylig præsenterede Wind Power Package.
Så lige nu står vi i en tid med en særligt presset industri, og derfor tilbyder vi dette webinar, hvor EU-chef Christian Thomassen og viceadm. direktør Jan Hylleberg vil tage deltagerne igennem, hvad aftalen indeholder, og hvad det kan betyde for vindindustrien og medlemmer af Green Power Denmark.