Indstilling til Green Power Prisen 2024

Alle har mulighed for at indstille en enkeltperson, organisation eller virksomhed til Green Power Prisen. Det er ikke et krav, at man er medlem af Green Power Denmark eller ansat i en medlemsvirksomhed for hverken at indstille eller blive nomineret.

Green Power Prisen 2024

Du kan nu nominere din favorit til Green Power Prisen 2024. Årets tema er ’elektrificering af Europa’ og fokuserer på aktører, der accelererer elektrificeringen til inspiration for resten af Europa.

Green Power Prisen 2024 hylder enkeltpersoner, organisationer og virksomheder, der fremmer elektrificeringen af Danmark og Europa og dermed skubber os tættere på en grøn fremtid.

Prisen vil hvert år vil blive overrakt til Green Power Denmarks Topmøde. I år løber topmødet af stablen den 23. maj, hvor vinderen vil blive offentliggjort.

Alle har mulighed for at indstille en enkeltperson, organisation eller virksomhed til prisen

Det er ikke et krav, at man er medlem af Green Power Denmark eller ansat i en medlemsvirksomhed for hverken at indstille eller blive nomineret.

Bedømmelsen vægter:

Modige beslutninger

Vinderen af Green Power Prisen 2024 skal demonstrere mod og handlekraft. Vi ønsker at belønne dem, som tør træffe afgørende og modige valg, der fremmer den grønne omstilling.

Initiativer, der bidrager til elektrificering af Danmark og/eller Europa

Flere og flere processer skal direkte eller indirekte elektrificeres. Det stiller nye krav til vores energisystem, som vi skal løse fællesskab. Vi søger initiativer, der effektivt inkorporerer elektrificering i eksisterende systemer, infrastruktur og daglig praksis. Vi ønsker at belønne dem, der bidrager til en problemfri overgang til en grøn elektrificering.

Initiativer, der inspirerer

Vi søger initiativer, der ikke kun elektrificerer Danmark, men også fungerer som inspirationskilder for resten af Europa. Det omfatter initiativer, der sætter nye standarder og skaber en bølge af positiv forandring. Vi ønsker at anerkende dem, der går forrest og er med til at forme en elektrificeret fremtid.

Indstilling til Green Power Prisen 2024

Indstillingsfrist er 4. februar 2024

Sådan behandler vi dine personoplysninger

Når du indstiller en virksomhed/organisation eller person til Green Power Prisen indsamler og behandler vi personoplysninger om dig, som du afgiver ved indstillingen. Såfremt du er blevet nomineret til prisen af en anden, indsamler og behandler vi personoplysninger om dig, som indberettes som led i nomineringen. De personoplysninger, der indsamles og behandles er kontaktoplysninger som navn, e-mail, telefonnummer og ansættelsessted.

Behandlingen af disse personoplysninger er nødvendige for at kunne registrere nomineringerne, kontakte såvel indstiller som nomineret før, under og efter prisuddelingen.

Retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejningsreglen), hvor de legitime interesser er at kunne afvikle Green Power Denmark prisen og i den forbindelse sætte fokus på initiativer og tiltag, der fremmer den grønne elektricifiering af Danmark og Europa

Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger i forbindelse med et medlemskab samt om dine rettigheder, når vi behandler dine personoplysninger i vores persondatapolitik.